Amalienborg
Amalienborg har været de danske regenters residens i København siden 1794. Amalienborg er enestående, både arkitektonisk og symbolsk. Den nye bydel Frederiksstaden blev anlagt som en hyldest til det Oldenborgske kongehus’ 300-års jubilæum i 1748. Fire store adelspalæer blev opført omkring en ottekantet plads med Salys rytterstatue af Kong Frederik d. 5., placeret der hvor bydelens akser, Amaliegade og Frederiksgade, skærer hinanden.
Læs mere
